Labradoren |
Den tidligere St. Johns hund stammer fra det sydlige Newfoundland. Engelske fiskere bragte i begyndelsen af det 19. århundrede disse hunde til Poole og berømmede deres evne til at apportere vandfugle. Jarlen af Malmesbury købte dem af fiskerne og kaldte dem labradorer. De havde - og har stadig - en stor forkærlighed for vand, og en medfødt apporterglæde. Labradoren blev snart værdsat i hele Storbritannien, og hører i dag til blandt de populæreste jagt- og familiehunde. Nogle af anerne kan føres helt tilbage til 1800– tallet. I mange af de gamle stamtavler kan man se hvordan man har parret type og brugsegenskaber sammen. For mig at se, er det i dag er med til bevare labradoren som den hund man aldrig er i tvivl om er en rigtig labrador i både eksteriør og interiør, og det der har kunnet bære racen igennem mange, mange generationer. Helhedsindtrykket er en stærkt bygget, kort velsammensat hund. Pandeskallen er bred. Hovedet har et venligt udtryk, med godt stop uden kødfulde kinder. Brystkassen er bred og dyb med buede/tøndeformede ribben. Den er bred og stærk over lænd og bagpart. Halen er tyk, uden faner og bæres vandret ud fra kroppen. Pelsen er glat og tæt med god underuld. Hunden må hverken bevæge sig for bredt eller for snævert. Indrykket af en labrador i bevægelse er en stærk og lidt tung, men samtidig meget smidig og adræt hund. |
Skulderhøjde: Tæver: 54 - 56 cm, Hanner: 56 - 58 cm. Vægt: Tæver: 25 - 35 kg, Hanner 30-40 kg. Farver: Sort, gul og brun. Specialklub: Dansk Retriever Klub under Dansk Kennel Klub og FCI. |
Labradorens alsidighed er enestående: Førsteklasses jagthund, sporhund dvs. blodspor ved anskudt/påkørt vildt, eftersøgning bl.a.. narkotika ved politiet og toldvæsenet, eftersøgning af mennesker, svamp i huse m.v. Den er god som førerhund og ikke mindst som familiehund. Den er venlig, hengiven, kælen og glad. Den er vagtsom, men på ingen måde aggressiv. Den er ualmindelig - og ofte grænseløs - tålmodig ved omgang med børn. Den elsker alle omkring sig, og kan da lige hilse på hvis nogen skulle have lyst |
Børneven |
Vandpassion |
Jagthumd |
|
|